| Dato |
Johnny |
Åge |
Kim |
| 4-5-2009 |
Nogle dage efter spiring.
#1 hænger fast i jorden med sine kim-blade
og jeg var ikke helt opmærksom på det, så den
får en dårlig start.
#2 er kommet fint op og ser godt ud.
|
. |
. |
| 17-5-2009 |
Efter udplantning af #2.
#1 lider stadig efter den dårlige start så jeg
regnede ikke med at den overlevede.
#2 stortrives og ser rigtig godt ud.
|
. |
. |
| 25-5-2009 |
#1 ser ud til at komme sig, selv om den er
langt bagefter.
#2 er nærmest gået amok og vokser bare derudaf.
|
Åge har officielt opgivet sine 2 deltagere
og har hentet en af Kims planter.
Egentlig skulle han have haft en af mig men
da det så ud til at der kun var en af mine
der overlevede gik det ud over Kim.
Nu venter vi så bare på nogle billeder.
|
Kim melder sig i kampen med første billede.
af Hurtig Karl.
Hvor han har navnet fra er stadig en gåde :D
|
| 2-6-2009 |
#1 er nu sat i jorden og har det godt selv om
den halter langt bagefter.
#2 er nu ved at være for stor til rugekassen.
|
Åges første billede af "Lille Per" som stadig
er en gnalling men ser ud til at komme sig.
|
.
|
| 13-6-2009 |
KATASTROFE!
De sidste dages ekstreme vejr har sat sine
spor på de stakkels planter. #2 som var stor
og stærk blev nærmest splattet ud og lå fladt
på jorden. Den mistede flere blade og så noget
miserabel ud, men dagens solskin og varme har
fået den til at rette sig lidt. Jeg håber det
bedste, og de andre sikkert det værste ;-)
#1 tog ikke så meget skade da den stadig stod
i sin kasse så den ser stadig godt ud selv om
den stadig ikke er så stor.
|
Det ser ikke ud til at Lille Per har lidt overlast.
Men den lever da stadig op til navnet.
|
Også Hurtig Karl har overlevet, men navnet
er stadig en gåde...
|
| 30-6-2009 |
Alt går fint og jeg venter bare på de første
blomster så jeg snart kan få nogen græskar.
Faktisk går det så fint at jeg har opgivet at
tage et billede af hver plante for det er
snart svært at se hvilken der er hvad. De
fylder snart hele hjørnet af baghaven.
Jeg tror også jeg kan sige at grænsen for
hvornår de andre kan begå giftmord på deres
planter for at få fingre i noget "Good Stuff"
er overskredet. De er blevet for store!
|
Åge har som sædvanlig ikke skrevet nogen
kommentar til sit billede så det må jeg jo
så gøre.
Eller måske skulle jeg hellere lade være og
lad billedet tale for sig selv.
Lille Per er stadig ... lille.
|
Kims billede er fra den 18-6 så der er forhåbentlig
sket noget siden.
Hurtig Karl er ved at komme op i omdrejninger
men skal nok ikke satse på st vinde over en
gigtplaget snegl som er limet fast på en
mursten.
Navnegåden består stadig...
|
| 13-7-2009 |
Så kan i godt strække våben drenge.....

Nå spøg til side.
Så er det endelig slut med at tage billeder af
planterne. Der ser ud til at være godt gang i
begge 2 med et næsten sikkert græskar på den
ene og 2 på den anden. Nu venter jeg lige en uges
tid og hvis alt stadig er vel begynder jeg at
stække planterne.
Må jeg have lov til at citere "Linie 3":
HVOR ER DE TO ANDRE!!!
:P
|
.
|
.
|
| 19-7-2009 |
Et enkelt billede af det ene græskar på #1.
De er ikke så store endnu men det kommer :)
Og så en lille serie af græskaret på #2.
De er taget med en dags mellemrum så man
kan virkelig se at der sker noget.
Nu håber jeg bare at der kommer hunblomster på
det udvalgte sideskud så der også kan komme 2
græskar på den men ellers går det jo nok.
|
Jeg har ikke fået nogen billeder fra Åge
men jeg har besigtiget bæstet som er kommet
rigtig godt efter det. Han har givet den så
meget duemøg at den nærmest flyver, men
der er da også en hunblomst som er lige
ved at springe ud så det kan være at han
snart bliver en seriøs modstander.
|
Kims er ikke helt kommet til blomster
stadiet men hvis vi har lidt tålmodighed
skal det jo nok komme.
|
| 25-7-2009 |
Bare et par hurtige billeder.
Det går rigtig stærkt nu :)
|
Åge har stadig ikke sendt noget nyt
billede så vi må gisne om hvordan det
går. Enten fik han ikke noget græskar
ud af sin hunblomst eller også vil han
ikke vise eksemplaret?
|
Kim er kommet hjem fra ferie og det ser
ud til at Rasmus har husket at vande imens.
Ingen blomster siger han, men han syntes det
går godt med planten.
Ja ja, men vi vil hellere se nogen græskar....
|
| 9-8-2009 |
Nu begynder det jo at ligne noget :)
Ikke fordi det ligefrem er rekord græskar
men det ser nu fint ud alligevel.
En hurtig liste med målene for de sidste
par uger:
28-7 232
29-7 256 226
30-7 265 240
31-7 274 253
1-8 284 268
3-8 302 289
Ferie
8-8 352 353
9-8 357 360
Så lige nu ligge de begge over 30kg
|
.
|
.
|
| 10-8-2009 |
Så lykkedes det alligevel at få
billeder fra de 2 andre :)
|
Åge skriver:
Her er så første billede af tykke Berta.
Det er ribs der ligger på blomsten for at
illustrere størrelsen, om en uge kan der
forhåbentlig ligge 10 flødeboller og se
lige så små ud.
Vi andre må lige spørge om ribs er
røde eller gule????
|
Kim siger "Det ligner"
Ja, hvad ligner det?
Det er i hvert fald stort nok til at
der er kommet hår på :p
|
| 19-8-2009 |
Jeg havde egentlig lovet Åge at jeg kun
ville opdatere hvis de var kommet over
50 kg men det er nu tæt på så bare for
at være lidt på tværs gør jeg det
alligevel.
Det er sjovt at se hvor stor forskel der
er på de to græskar men der har jo også
altid været forskel på planterne så
man skulle tro at frøene kom fra
forskellige græskar.
#1 måler nu 419cm og #2 måler 403cm.
|
Åge er blevet helt vild med at sende
billeder men jeg tror nu ikke at det
er helt normalt at græskar er blå med
sorte pletter???
|
Kim???
|